Vinkelsliberen er en kærkommen ven og ofte også fast inventar i de fleste værktøjskasser. Med en vinkelsliber kan du skære i metal og fliser. Det er altså en kraftig maskine, som man skal betjene med en vis forsigtighed. Desværre ligger vinkelsliberen højt på listen, når det drejer sig om gør-det-selv skader. Derfor bør du selvfølgelig benytte dertilhørende sikkerhedsudstyr. En vinkelsliber både larmer og kører ved en høj hastighed, så derfor er det vigtigt måde at have høreværn og beskyttelsesbriller. Hvis du skærer i enten fliser eller murværk, så anbefales det også at du bærer en støvmaske.
Vinkelsliberen er fra start udstyret med en sikkerhedsskærm, som skærmer din hånd fra klingen. Når du bruger din vinkelsliber, kan du måske komme ud for situationer hvor du vil føle dig fristet til at fjerne skærmen, fordi at den er i vejen for dit arbejde. Dette kan dog ikke anbefales, da skærmen også sørger for at lede gnisterne væk fra din krop. Hvis du er på udkig efter en ny vinkelsliber, så kan du med fordel vælge en, som har flere forskellige indstillinger, så skærmen ikke kommer i vejen for dit fremtidige arbejde.