Fra tremmesengen til børnesengen

Er dit barn begyndt kravle rundt og vi risikable manøvrer at klatre ud af babysengen, eller er tremmesengen simpelthen ved at være for lille til dit voksende afkom, så er det måske på tide at overveje at skifte den lille, indhegnede seng ud med en større.De fleste børn flytter fra tremmesengen til børnesengen når de er et sted mellem 2 og 3½ år, men ingen børn er ens og alle børn har forskellige behov børn, så tag den med ro og gør tingene i jeres eget tempo. Hvis både du og dit barn eksempelvis nyder stadig at sove sammen, eller dit barn sover uroligt og derfor fortsat har brug for de beskyttende tremmer, så er der ingen grund til at ændre på sengeomstændighederne. Det er vigtigt, først at skifte babysengen ud med en børneseng når dit barn er følelsesmæssigt og praktisk klar til det.

Er dit barn derimod som sagt begyndt kravle rundt på sengen i et forsøg på at forcere tremmerne – med fare for at han eller hun kommer i klemme eller falder og slår sig, eller er dit barn blevet blefri og begyndt at gå på toilettet, så kan det være oplagt at anskaffe sig en større børneseng, så dit barn nemmere, uden hjælp kan komme ind og ud af sengen. Soverutiner er en vigtig del af dit barns hverdag og for dit barns følelse af sikkerhed og tryghed, hvorfor det er afgørende for dit barns velvære, at det bliver gjort i et tempo, der passer til netop ham eller hende.